Til forsidenDansk Modelflyve Veteranklub
Organisation

Vedtægter
Regler

Dansk Modelflyve Veteranklub, DMV, er ligesom søsterunionerne - Fritflyvnings-Unionen, RC-unionen og Linestyringsunionen - medlem af Dansk Modelflyve Forbund.

Klubben har et nært samarbejde med det svenske "Svenska Modellflygares Oldtimer Sållskap", der har over 350 medlemmer.
Internationalt er DMV med i "Society of Antique Modelers" (i daglig tale SAM), der har afdelinger i næsten alle lande. Klubben er registreret som SAM - 1935. Der er i mange lande en stigende interesse for de gamle modeller. Specielt i USA og England findes store klubber.

60 medlemmer
Da DMV blev stiftet i 1992 havde klubben 30 medlemmer. l dag er man oppe på omkring 60 medlemmer i Danmark og de nordiske lande.
Foreningen er åben for alle - uanset alder og køn.
Årskontinget er 170 kroner.
Ønsker du medlemskab af dmvk, kan du gå til denne indmeldelsesside

Kartotek
Klubben har oprettet et tegnings- og fotokartotek, hvor der kan findes oplysninger om personer, modeller og begivenheder fra modelflyvningens barndom til vore dage.
Klubbens kartotek er langt fra fuldstændigt, så kan nogen bidrage med oplysninger, lån af tegninger og fotos til kopiering, gamle modeller, motorer og tidsskrifter, vil det være særdeles velkomment.
Kontakt venligst Erik Knudsen på Tlf.97351767.
Klubben holder møder et par gange om året, hvor man snakker "gamle" dage, ser på gamle eller nybyggede gamle modeller.

Medlemsblad
Foreningen udsender et medlemsblad "Oldtimer Modelflyverne" med tegninger, billeder og artikler samt referater fra konkurrencerne.
Målet er at udsende bladet to-tre gange årligt.

I bestyrelsen sidder p.t. Formand Hans Fr. Nielsen,Solbjerg, Kasserer Frede Juhl, Gråsten,og Sekretær Poul Christensen,Malling.
Der er nedsat et museumsudvalg ved Frede Juhl, Erik Knudsen og Hans Fr. Nielsen,
Der er også nedsat et "PR" udvalg, bestående af Frede Juhl, Poul Rasmussen og Hans Fr, Nielsen.